Om Baptister

underoverkrift en elleranden

Baptister betyder dem, der døber.

Vi døber først, når et menneske kan undervises om Gud og nå frem til en personlig stillingtagen med ønske om dåb. Det er troendes dåb, men kaldes ofte voksendåb som modsætning til barnedåben.

Vi ser dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed til det enkelte menneske, og som det enkelte menneskes synlige svar på Guds tiltale.

Men baptister er først og fremmest kristne og har langt størstedelen og alle de vigtigste dele af vores tro fælles med andre kristne: 

  • at verden er skabt af Gud, som skabte den af kærlighed og til kærlighed.
  • at Jesus Kristus er Guds søn, som kom til verden for at vise, hvem Gud er og for at være vejen til ham.
  • at Gud i dag er nærværende gennem sin Ånd, så mennesket kan have et levende, nært forhold til ham.

Der er i Danmark 5.500 baptister fordelt på 48 menigheder.
På verdensplan er der ca. 48 mill. baptister i 115 lande. 

    Kirken i Holbæk

    Menigheden er aktiv på forskellige måder i ugens løb - og det, der foregår, er åbent for alle:

    Uanset, hvem man er, eller hvad man kan, så er der i menigheden plads til og brug for enhver, som ønsker at være med!